November 2024

November 2024

Kan Blanc de Blancs være andet end Chardonnay? Månedens champagne er Désirée fra Champagne Michel Furdyna, en Blanc de Blancs lavet af Chardonnay og Pinot Blanc. Desuden skal der smages en årgangschampagne fra samme producent, nemlig La Loge 2015, en Blanc de Noirs af 100% Pinot Noir
Tillbaka till blogg
Champagne Michel Furdyna, Desiree, Blanc de Blancs af Chardonnay og Pinot Blanc, brut champagne

Champagne Michel Furdyna, Désirée

Producent: Champagne Michel Furdyna
Område, By: Côte des Bars, Celles-sur-Ource
Champagne: Désirée
Druer: 75% Chardonnay, 25% Pinot Blanc
Dosage: Brut 7g / liter

Navnet La Désirée er valgt for at udtrykke længslen efter en Blanc de Blancs. Men denne er ikke som alle andre, da der er iblandet 25% Pinot Blanc!

La Désirée er produceret af druehøst fra 2021. Der er ikke tilsat vin de reserve, men familien Furdyna har alligevel valgt at holde champagnen som en non-millésime.

Med La Désirée har ønsket været at fremtrylle en frisk Blanc de Blancs, der virkelig kan slukke tørsten. Den er helt perfekt til østers og andre skaldyr, ligesom familien Furdyna også anbefaler La Desirée til retter fra det japanske køkken. 

Bliv medlem
Champagne Michel Furdyna, La Loge 2015, 100% Pinot Noir, Blanc de Noirs

Champagne Michel Furdyna, La Loge 2015

Producent: Champagne Michel Furdyna
Område, By: Côte des Bars, Celles-sur-Ource
Champagne: La Loge 2015
Druer: 100% Pinot Noir
Dosage: Extra Brut 3g / liter

Druerne til denne champagne er høstet fra familien Furdynas ældste vinstokke på 45 år - og da vinstokkene gror på den parcel (mark), der hedder La Loge, har champagnen fået samme navn. Druerne er desuden er 100% Pinot Noir, hvorfor vi her får lov til at nyde en champagne med god kraft og noter af bla. pære, ananas, brioche og honning; altså en champagne med et skønt mix af frugt, sødme og syre.

Med lidt alder og ren Pinot Noir i glasset kan denne champagne nydes til mad med lidt mere kraft, såsom lammekød. Vær dog som altid forsigtig med ikke at lade retternes krydderier tage magten helt fra champagnen.

 

Bliv medlem